python学习之生成器、三元表达式、推导式及递归

1、叠加多个装饰器的加载、运行分析(了解***)

def deco1(func1): # func1 = wrapper2的内存地址
    def wrapper1(*args,**kwargs):
        print('正在运行===>deco1.wrapper1')
        res1=func1(*args,**kwargs)
        return res1
    return wrapper1
def deco2(func2): # func2 = wrapper3的内存地址
    def wrapper2(*args,**kwargs):
        print('正在运行===>deco2.wrapper2')
        res2=func2(*args,**kwargs)
        return res2
    return wrapper2
def deco3(x):
    def outter3(func3): # func3=被装饰对象index函数的内存地址
        def wrapper3(*args,**kwargs):
            print('正在运行===>deco3.outter3.wrapper3')
            res3=func3(*args,**kwargs)
            return res3
        return wrapper3
    return outter3

加载顺序自下而上(了解)

@deco1      # index=deco1(wrapper2的内存地址)        ===> index=wrapper1的内存地址
@deco2      # index=deco2(wrapper3的内存地址)        ===> index=wrapper2的内存地址
@deco3(111) # ===>@outter3===> index=outter3(index) ===> index=wrapper3的内存地址
def index(x,y):
    print('from index %s:%s' %(x,y))

执行顺序自上而下的,即wraper1-》wrapper2-》wrapper3

index(1,2) # wrapper1(1,2)

2、 yield表达式

2.1 yield后无返回值 x=yield

def dog(name):
    print('道哥%s准备吃东西啦...' %name)
    while True:

        # x拿到的是yield接收到的值

		 x = yield # x = '肉包子'
		 print('道哥%s吃了 %s' %(name,x))

g=dog('alex')
g.send(None) # 等同于next(g)

g.send(['一根骨头','aaa'])
g.send('肉包子')
g.send('一同泔水')
g.close()
g.send('1111') # 关闭之后无法传值

2.2 yield后面有返回值 x=yield 返回值

def dog(name):
    food_list=[]
    print('道哥%s准备吃东西啦...' %name)
    while True:

        # x拿到的是yield接收到的值

		 x = yield food_list # x = '肉包子'
         print('道哥%s吃了 %s' %(name,x))
         food_list.append(x) # ['一根骨头','肉包子']

g=dog('alex')
res=g.send(None)  # next(g)
print(res)

res=g.send('一根骨头')
print(res)

res=g.send('肉包子')
print(res)

g.send('一同泔水')
def func():
    print('start.....')
    x=yield 1111  # x='xxxxx'
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    print('哈哈哈啊哈')
    yield 22222

g=func()
res=next(g)
print(res)

res=g.send('xxxxx')
print(res)

3、三元表达式

针对以下需求

def func(x,y):
    if x > y:
        return x
    else:
        return y

res=func(1,2)
print(res)

3.1 三元表达式的写法

语法格式: 条件成立时要返回的值 if 条件 else 条件不成立时要返回的值

x=1
y=2

res=x if x > y else y
print(res)


res=111111 if 'egon' == 'egon' else 2222222222
print(res)

3.2 三元表达式应用举例

def func():

    # if 1 > 3:

    #     x=1

    # else:

    #     x=3

x = 1 if 1 > 3 else 3

4、生成式(推导式)

4.1 列表生成式

l = ['alex_dsb', 'lxx_dsb', 'wxx_dsb', "xxq_dsb", 'egon']
new_l=[]
for name in l:
    if name.endswith('dsb'):
        new_l.append(name)


new_l=[name for name in l if name.endswith('dsb')]
new_l=[name for name in l]

print(new_l)

把所有小写字母全变成大写

new_l=[name.upper() for name in l]
print(new_l)

把所有的名字去掉后缀_dsb_

new_l=[name.replace('_dsb','') for name in l]
print(new_l)

4.2 字典生成式

keys=['name','age','gender']
dic={key:None for key in keys}
print(dic)

items=[('name','egon'),('age',18),('gender','male')]
res={k:v for k,v in items if k != 'gender'}
print(res)

4.3 集合生成式

keys=['name','age','gender']
set1={key for key in keys}
print(set1,type(set1))

4.4 生成器表达式

g=(i for i in range(10) if i > 3)

!!!!!!!!!!!强调!!!!!!!!!!!!!!!
此刻g内部一个值也没有

print(g,type(g))

print(g)
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
print(next(g))
with open('笔记.txt', mode='rt', encoding='utf-8') as f:
    # 方式一:
    # res=0
    # for line in f:
    #     res+=len(line)
    # print(res)

# 方式二:

# res=sum([len(line) for line in f])

# print(res)

# 方式三 :效率最高

# res = sum((len(line) for line in f))

# 上述可以简写为如下形式

res = sum(len(line) for line in f)
print(res)

5、 函数的递推调用

5.1 递归的定义

函数的递归调用:是函数嵌套调用的一种特殊形式
具体是指:
在调用一个函数的过程中又直接或者间接地调用到本身

直接调用本身

def f1():
    print('是我是我还是我')
    f1()
f1()

间接接调用本身

def f1():
    print('===>f1')
    f2()

def f2():
    print('===>f2')
    f1()

f1()

一段代码的循环运行的方案有两种
方式一:while、for循环

while True:
    print(1111)
    print(2222)
    print(3333)

方式二:递归的本质就是循环:

def f1():
    print(1111)
    print(2222)
    print(3333)
    f1()
f1()

5.2 需要强调的的一点是:

递归调用不应该无限地调用下去,必须在满足某种条件下结束递归调用

n=0
while n < 10:
    print(n)
    n+=1


def f1(n):
    if n == 10:
        return
    print(n)
    n+=1
    f1(n)

f1(0)

5.3 递归的两个阶段

回溯:一层一层调用下去
递推:满足某种结束条件,结束递归调用,然后一层一层返回

age(5) = age(4) + 10
age(4) = age(3) + 10
age(3) = age(2) + 10
age(2) = age(1) + 10
age(1) = 18

def age(n):
    if n == 1:
        return 18
    return age(n-1) + 10


res=age(5)
print(res)

5.4 递归的应用

l=[1,2,[3,[4,[5,[6,[7,[8,[9,10,11,[12,[13,]]]]]]]]]]

def f1(list1):
    for x in list1:
        if type(x) is list:
            # 如果是列表,应该再循环、再判断,即重新运行本身的代码
            f1(x)
        else:
            print(x)

f1(l)

猜你喜欢

转载自www.cnblogs.com/leilijian/p/12570718.html